Fysioterapi

Sådan foregår et typisk behandlingsforløb


Opstart af et forløb

Vi indleder et forløb med en samtale om det, som du gerne vil have min hjælp til. Hvilke gener har du, hvad fylder og begrænser dig, og hvad víl du gerne have ud af forløbet på sigt. Jeg laver en grundig undersøgelse af kæbe og krop og kigger efter ubalancer, som kan være mulig årsag til problemet. Vi finder sammen frem til dit mål og lægger derefter en plan for dit forløb.

Samtale og coaching

Samtale er også en del af behandlingsforløbet - som oftest er det bare vores løbende samtale om, hvordan det går. Andre gange kan en behandling også være en coaching samtale. Måske mærker du selv et behov for det - det aftaler vi undervejs.

Hjemmearbejde

Du skal forvente, at du får små overskuelige hjemmeopgaver med, som understøtter dit forløb. Det er ganske overskueligt. Du skal forvente, at du skal lære lære dine kæbe-vaner at kende og lære at slappe af med en dejlig vejrtrækning helt ned i maven. Du skal også lave små bitte øvelser, som gradvist bliver en naturlig del af din hverdag. 

Varighed

Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer et par år, hvor du i gennemsnit kommer ca hver 4. uge - i starten lidt hyppigere og senere lidt sjældnere.

Slidgigt og bidskinne

I nogle tilfælde er kæbesmerterne så voldsomme, fordi der er slidgigt i kæberne, at behandlingen hos mig ikke kan stå alene. I det tilfælde henviser jeg til specialist og tandlæge Per Stylvig, som er den førende i Danmark inden for ikke-kirurgisk behandling af kæbeled. Kæbeleddene afhjælpes med en specialfremstillet styrede bidskinne, nogle kalder den en aftagelig natbøjle, som med styring/stabilisering/aflastning af underkæben giver ro til kæbeleddet, så det gradvist over tid (2-3 år) heler op og smerterne forsvinder. I samme periode kommer du til behandling hos mig. 

Kæbesmerter hænger stort set altid sammen med et eller flere af følgende symptomer:

- Hovedpine

- Kæbesmerter

- Spændinger i kæben

- Kæbeklik

- Kæbeknæk

- Svimmelhed (ikke øresten)

- Ondt i brystkassen

- Muskelspændinger i brystkassen

- Stram i halsen

- Spændinger i halsen

- Ondt i nakken

- Øresusen

- Ondt mellem skulderbladene

- Nedfalden forfod

- Ondt i skulderen

Kontakt mig her eller ring/sms på 42 42 35 34.

Jeg tager en god snak med dig, undersøger dig grundigt, og sammen lægger vi en plan for dit forløb.

Behandlingen er helhedsorienteret og udover behandling i klinikken og dit hjemmearbejde tilbyder jeg også samtale.

Du er selv aktiv i hele forløbet.

Fysioterapi